Vi fortsætter vækstsæsonen med 3 for 2 på alle frø.
Jordnära - Tip och tankar för odlarvänner
Dyrk uden at grave

"No dig" kaldes trenden med at dyrke uden at skulle grave og vende rundt i jorden i haven. Metoden er faktisk gammel og kan bruges til hurtigt at lave et godt plantebed direkte på græsplænen. Så enkelt er det.

Læs mere
Dyrk ærteblomster - fra frø til buket

Ærteblomster er sommerblomsten, der forstår at skabe dyrkningsglæde. Med en fantastisk duft og fremtoning vækker den passion og en intens samlerlyst. Forspir dine ærteblomster indendørs eller dyrk dem på friland, når jorden er opvarmet.

Læs mere
Dyrk agurker indenfor

En spændende trend er at dyrke spiselige afgrøder indendørs store dele af året. Her fortæller vi dig, hvordan du kan skabe grønne agurkegardiner og høste saftige frugter fra dine vindueskarme.

Læs mere
Stauder til blomstring den første sommer

Stauder er nøjagtig lige så nemme at dyrke fra frø som sommerblomster, krydderurter og grøntsager. En del af dem udvikler sig hurtigt og blomstrer allerede første år, hvis de sås tidligt. Vi fortæller om forskellige gode sorter her.

Læs mere
Hvad er Slow Flower?

Slow Flower-bevægelsen handler om at satse på lokalt dyrkede snitblomster i sæson og med særligt fokus på håndværk og bæredygtighed både for planter og mennesker.

Læs mere
7 hurtige grøntsager

De spirer lystigt, de vokser hurtigt, og de smager så skønt. Når jorden er varmet op, er det tid til at så de grøntsager, der vil blive til sæsonens første, friske delikatesser.

Læs mere
ARTIKEL 1-6 111.1 2 3 4  Næste »  | Vis alle 

Ugens Frøsort

Skinnende skyer

Måske er dette begyndelsen på et vidunderligt nyt venskab blandt latyrus. På lange stilke udfolder 'Spencer Nimbus' sine blomster, der minder om regntunge skyer. Elegante sølvhvide kronblade med blåviolet farve langs kanterne, en tone, der ïøvrigt blot bliver dybere i takt med at blomsten modnes. Nimbus er det latinske ord for skyer, der varsler et vejromslag med regn. På en overskyet sommerdag får farveskalaen på 'Spencer Nimbus' en dramatisk karakter, men når solens stråler bryder igennem skydækket, forvandles blomsterne til skinnende skyer i afdæmpede farver. Forspir dine latyrus, eller ærteblomster, som vi også kalder dem, om foråret for at sikre en tidligere blomstring af sommerens mest velduftende og rigtblomstrende etårige skønhed.

2024-03-17

Ferskendrømme

Zinnia, med det danske navn frøkenhat, leder tankerne hen på livlig blomstring i farver, som klæder hinanden: Friske rosa, røde, orange og gule blomster står side om side i smuk harmoni fra forsommeren til sidst på efteråret. Nu træder en ny zinnia ind på scenen med blomster i milde toner af ferskenfarvet. Under sommerens blå himmel lyser blomsterne op, mens efterårssolen giver kronbladene en mild, gylden glød. Zinnia ’Zinderella Peach’ springer ud med charmerende, fyldte blomster med en pjusket kvast i midten. Som en sjov kontrast dukker også enkelte almindelige blomster op hist og her i den fluffy ferskendrøm. Dyrk ’Zinderella Peach’ i bede og krukker, og pluk gerne til buketter – der kommer nye blomster hele sommeren igennem.

2024-03-10

Små fristelser

Dyrk en guldmedaljevinder, der serverer dig små, udsøgte godbidder hele sæsonen. Pakket ind i frodigt grønt lokker massevis af små tomatfristelser med frisk syre og en fyldig sødme. De dråbeformede, orange frugter sidder periodisk så tæt, at de næsten ser ud til at kæmpe om pladsen. Med sine kraftfulde stængler bærer den lille busk dem alle flot og står også solidt, når sommervindene suser. Cherrytomat F1 'Tiny Temptations Orange' er en fornøjelse at dyrke, ikke kun for smagen og den smukke plante, men fordi den er så sund og robust - bladskimmel har ikke en chance mod denne seje sort. Vælg en varm og beskyttet placering i krukker og plantekasser - og nyd din tomatsommer med F1 'Tiny Temptations Orange'.

2024-02-04

Alt, hvad du kan ønske dig

Chili samler entusiaster over hele verden i fællesskaber, hvor de farvestrålende frugter hyldes og respekteres for deres raffinerede aroma og intense styrke. I mesterskaber prises den modige, som kan klare den hotteste chili uden at give fortabt. Men ikke al chilier er hede som lava – for dig, der sætter mere pris på smagen end på den brændende fornemmelse, er ugens frøsort begyndelsen på et smukt venskab. Chilipeberen ’Biquinho Amarela’ er en lysegul minichili, hvis navn betyder ”lille, gult næb” med henvisning til frugtens sjove form. ’Biquinho Amarela’ giver dig alt, hvad du kan ønske dig af dejlig, krydret chilismag, uden at svitse dine smagsløg. Bag det sprøde, gule ydre gemmer sig et saftigt frugtkød med smagsnuancer af citrus. Dyrk denne fine, velsmagende og milde chili til sommerens grillede grøntsager, samt til marinader, dressinger og pickles.

2024-01-14

Let at elske

I begyndelsen af ​​1500-tallet fik spanske opdagelsesrejsende på rejse i Sydamerika øje på en lille, hvid blomst, som på det lokale sprog blev kaldt ”Petun”, som betød "ubrugelig tobaksplante". Opdagerne syntes, at blomsten var grim og mistede hurtigt interessen. Der skulle gå 300 år, før en anden spansk ekspedition i Argentina fandt den lille, uanseelige blomst spændende nok til, at de sendte eksemplarer af den til hjemlandet. I Spanien navngav botanikerne blomsten ”Petunia” og placerede den i samme familie som tobak baseret på bladenes udseende. Siden da er petunia-familien udvidet til et overflødighedshorn af forskellige sorter, som er nemme at elske. En af dem er den iøjnefaldende F1 'Supercascade Burgundy', der bliver dybt vinrød med en mørkere farve i midten, som giver en spændende effekt. Når den plantes i krukker og ampler, vælder kaskader af lange blomsterranker ud over kanterne fra højsommer til efterår.

2024-01-07

Tidlig spireglæde

Mens kong Vinter stadig holder naturen i et fast greb, vågner de første grønne spirer i varmen indenfor. Blot nogle uger inde i det nye år kan peberfrugtens fine, runde frø forsigtigt lægges på den fugtige jord. De skal ikke dækkes med jord, men bare trykkes blidt ned mod jordoverfladen, da de spirer bedst i lys. Efter nogle uger med nænsom og omsorgsfuld vanding bryder en spire frem fra frøskallen, fyldt med energi og livsglæde – og snart har den udviklet sig til en lille, ny plante, klar til sommerens vækstsæson. Peberfrugten 'Chocobell' er lige så velsmagende, som den er smuk, med brunviolette, søde og saftige frugter. Oplev tidlig planteglæde ved at inkludere denne ny, spændende peberfrugt i din første omgang forspiring.

2023-12-18

Utæmmet, eftertænksom skønhed

Hvorfor nøjes med at have en smuk blomstring, når man kan være smuk selv i knop- og frøstandsstadiet? Den vidunderlige skærmblomst Vild gulerod 'Dara' former sine knopper til en fluffy kugle, der pirrer nysgerrigheden og vækker lysten til at gå på opdagelse. Når den blomstrer, står de fine, svævende blomsterflokke i rosa, lilla og hvidt på høje, oprejste stængler, der vajer stille i vinden. Mod efteråret lukker blomsten sig igen og snor sine frøstande sammen som en lille fuglerede på en pind, dekorativt svajende højt på sin trone hele vinteren igennem. 'Dara' spiller alene sin rolle over jorden - til øjets fornøjelse, på trods af sit artsnavn "Vild gulerod" og sit slægtsskab med den delikate spiselige gulerod. I blomsterbedet bidrager den utæmmede, smukke skærmblomst til en afslappet følelse af, at sommeren skal nydes langsomt i et eftertænksomt tempo.

2023-10-17

Are you in the right place?
Continue to impecta.dk