
Dyrk tulipaner i bed og krukke
Vi guider dig til at dyrke tulipaner
- I staudebedet.
- I smukke krukker og plantekar.
- På naturgrunden.
Dyrk tulipaner i bed
Plant tulipaner i grupper
Når du bruger tulipaner i blomsterbedet, er det flot at plante dem i grupper, som går igen flere gange. Enkelte tulipaner her og der i forskellig farver kan se rodet ud. Tænk på højden og blomstringstiden, når du placerer dine tulipanløg. Plant de laveste sorter i bedets forkant eller mellem stauder, som ikke når at vokse sig for høje, inden tulipanerne er færdige med at blomstre.
Plant gerne tulipaner blandt stauder, som får et fyldigt løv. Når tulipanerne er afblomstret, vil staudernes grønne blade skjule de visne tulipantoppe.
Dyrk tulipaner i krukker og kar
Det er smukt og elegant at plante tulipaner i krukker og plantekar, som placeres på de steder, du færdes tidligt på sæsonen. Mange løg af samme sort, der står tæt sammen i en stor krukker, giver en overdådig WOW-effekt.
Ved at kombinere tulipaner med andre forårsblomstrende løg i forskellige farver og højder kan du skabe smukke sammenplantninger, som holder længe og kaster glans over din terrasse, køkkentrappe eller altan.
Lasagneplantning med tulipaner
Dyrk tulipaner på naturgrunden
Vildtulipaner er hårdføre og spreder sig hurtigt, ofte både med frø og sideløg. Her violtulipan 'Persian Pearl'.
På naturgrunden eller i vilde hjørner af haven er det meget smukt at lade botaniske tulipaner, også kaldet vilde tulipaner, brede sig.
Vælg gerne mange af én enkelt - eller et par sorter, så skabes et smukt blikfang, som ikke er i fare for at blive rodet. Længere nede i artiklen kan du læse mere om botaniske tulipaner.
Sådan plantes tulipanløg
- Plant dine tulipanløg, så snart du har fået dem hjem. Opbevar løgene tørt og luftigt, indtil de skal plantes.
- Du kan grave ét stort hul til en gruppe tulipanløg, eller mindre, individuelle huller til hvert løg. Størrelsen på blomsterløget afgør, hvor dybt det skal plantes. Grav hullet cirka dobbelt så dybt, som løget er stort.
- Skal du sætte mange tulipanløg, kan det være godt at bruge en løglægger eller et løgjern, som den også kaldes.
- Læg altid tulipanløgene i jorden med spidsen opad. Strø gerne en spiseskefuld benmel i plantehullet for at få sunde, hårdføre planter. Dæk med jord, og vand grundigt efter plantningen.
- Du kan plante tulipaner i krukke og bed hele efteråret indtil frosten kommer.
Forskellige grupper af tulipaner
Tulipaner begyndte at blive avlet i Europa i 1500-tallet. Populariteten voksede til en ren tulipanmani, som i 1630’ernes Holland skabte en økonomisk boble med astronomiske priser på de mest eftertragtede sorter. Med årene tog en klassificering form for at holde styr på alle de forskellige slags tulipaner.
Lad os kigge på nogle af de mest almindelige grupper af tulipaner, som vi dyrker her i Norden.
Enkle tidligblomstrende tulipaner
Med løfter om et nyt forår kommer de enkle, tidligblomstrende tulipaner frem i april og maj. De kendetegnes – foruden den tidlige blomstring – ved deres enkle, elegante blomster på kraftige stilke.
Blomstens form er lidt kantet, som en kop, og den smalner ind foroven. Enkle, tidligblomstrende tulipaner findes i et rigt udvalg af farver.
Fyldte tidligblomstrende tulipaner
Triumftulipaner
Blomsterne er store, klassisk tulipanformede og deres kraftige stilke gør dem velegnede som snitblomster. Blomsten er middelstor og findes i masser af farver. Triumftulipaner er hårdføre og lever længe.
Darwinhybrider
Sene enkle tulipaner
De bliver højere end tidlige tulipaner. De enkle, bægerformede blomster i stor farverigdom vajer elegant på kraftige stilke.
Sene fyldte tulipaner
Sene fyldte tulipaner kendetegnes ved at de blomstrer sent med store, pæonlignende blomster.
Plant dem et sted, hvor de er mest muligt i læ, for at beskytte de store blomster fra vinden.
Frynsetulipaner
En humørfyldt gruppe tulipaner er frynsetulipanerne, som har enkle eller fyldt blomster med frynsede blomsterblade. Frynsetulipaner findes med forskellige farver og blomstringstider.
Papegøjetulipaner
I gruppen papegøjetulipaner finder du særligt fantasifulde tulipaner med enkle blomster, hvis bølgede og fligede blomsterblade giver dem et helt specielt og charmerende udseende.
Botaniske tulipaner
Botaniske tulipaner kaldes også for vilde tulipaner. De har en lav vækst, hvilket giver dem et mere naturligt look. At blomsterne vokser tættere på jorden betyder, at botaniske tulipaner kan plantes også på vindudsatte steder.
Ved blomstring ser den enkelte tulipan ud til at udspringe direkte fra underlaget. Botaniske tulipaner findes i mange varianter fra elegant hvid til sprudlende farverigdom.
Som du ser, findes der masser af forskellige tulipaner at vælge imellem i et væld af former og farver. Der findes tulipaner for enhver smag, hvad end du dyrker dem på altanen, i kolonihaven, i græsplænen eller i en stor have.
Impecta Fröhandel
Av : Katarina KihlbergFoto: Karin Elmberg m fl
