Generelle råd ved såning af frø

Ved al frøsåning er det vigtigt at gøre det på den rigtige måde for at give frøene de bedste betingelser. På frøposen er der en kort beskrivelse af, hvordan hver frøsort sås bedst. Her er nogle supplerende generelle råd.

Så dine frø på det rigtige tidspunkt

Tjek om frøene skal forbehandles på nogen måde. Planlæg, så frøene er klar, når det er tid til at så. Tænk også på, om frøene er lys- eller mørkespirende, hvilken spiretemperatur de har brug for osv. Tilpas såtiden efter, hvornår du skal udplante planterne. Tænk på, at du også skal have plads til de større planter efter omplantning.

Forspiring og frøsåning indendørs

Brug omhyggeligt rengjorte urtepotter eller blomsterkasser, gerne med lave kanter og helt sikkert med huller i bunden. Brug frisk jord af den jordtype, der er angivet på frøposen. Dette er meget vigtigt, da den forkerte jord kan forhindre frøene i at spire. Gennemvand jorden før såning og spred frøene ud på jordoverfladen. Dæk med en passende mængde jord, hvis det er angivet. Hvis jorden er for kompakt, kan den gøres mere luftig ved at tilsætte perlit eller finkornet grus. Frø, der ikke skal dækkes med jord, kan dækkes med et tyndt lag perlit. Perlit slipper lyset igennem, men bevarer fugten og forhindrer udtørring af jordoverfladen.

Efter såning dækkes potterne/kasserne med klar plast forsynet med lufthuller. Du kan også bruge et minidrivhus med låg. Her er gennemluftning også vigtigt, så det ikke bliver for fugtigt. Stil potterne på en bakke med en lille kant og vand direkte på bakken, så vandet suges op nedefra. Sørg for, at jorden holder en jævn, moderat fugtighed. Frøsåningen skal stå lyst og ved stuetemperatur, medmindre andet er angivet. Brug gerne ekstra belysning, men sluk lampen om natten, for selv små planter har brug for hvile i løbet af døgnet.

Frø fra Impecta og frøsåning indendørs

Omplantning

Når planterne er kommet op og har udviklet de første rigtige blade efter kimbladene, er det tid til at omplante i næringsberiget jord. Brug omplantningsværktøj, en lille ske eller lignende. Håndter planterne forsigtigt, så du ikke beskadiger de følsomme rodsystemer. Placer planterne noget dybere i den nye jord. Efter omplantningen er det meget vigtigt at have lys og den rette temperatur, omkring 18-20 grader, hvis ikke andet er angivet. Efter et par uger kan du begynde at tilsætte gødning i svage doser. Der er flere gode mærker. Spørg din lokale havebutik, og de vil hjælpe dig. Etårige udplantningsplanter hærdes ved at stå udenfor i læ i løbet af dagen i en uge før udplantning.

Så frø på friland

  1. Forbered og løsn jorden ved at grave. Tilsæt gødning og kompost efter behov. Hvis jorden er hård, kan du blande sand og tørv i.
  2. Beslut, om du vil så i rækker eller firkanter. Husk at have tilstrækkelig afstand mellem rækkerne/firkanterne for at kunne udtynde og luge.
  3. Så ikke for tidligt. Nogle frø spirer godt, lige når jorden har sat sig, altså er brugbar. Andre skal have lidt varmere jord og sås lidt senere.
  4. Så med en afstand som angivet på frøposen, bestemt ikke for tæt. Dæk med et tyndt lag jord. Omkring 5 gange frøets størrelse plejer at være tilstrækkeligt. Vand og tynd ud ved behov, så planterne får plads til at udvikle sig.
  5. Fiberdug kan bruges som beskyttelse mod skadedyr og er også med til at holde jorden varm.

 

Sædskifte

Sædskiftedyrkning vil sige, at man systematisk ændrer frilandsafgrødernes plads med det formål at anvende jorden bedst muligt. Man skaber et kredsløb, hvor jorden og planterne får de bedste betingelser. Afgrøderne opbruger forskellige mængder af næringsstoffer, mens grøngødningsplanterne returnerer næringsstoffer til jorden. Dyrker man en afgrøde det samme sted år efter år, bliver jorden til sidst udpint, og risikoen for sygdomme øges.


Enkel beskrivelse af sædskiftedyrkning:

Minimum er et fireårigt sædskifte. Man inddeler dyrkningsarealet i fire enheder og roterer på følgende måde:

1. Meget næringskrævende planter (kålplanter, porrer, bladgrøntsager)

2. Krævende planter (rodfrugter, løg, kartofler)

3. Mindre krævende, kvælstoffikserende planter (ærter, bønner)

4. Nærende planter (grøngødning)

Sædskifte

År 1 dyrkes afgrøde 1 i firkant A, afgrøde 2 i firkant B, afgrøde 3 i firkant C og afgrøde 4 i firkant D. År 2 dyrkes afgrøde 1 i firkant B, afgrøde 2 i firkant C, afgrøde 3 i firkant D, og afgrøde 4 i firkant A osv.



I det første år, hvor jorden er nygødet og rig på næringsstoffer, dyrkes der meget næringskrævende planter. Det andet år dyrkes der planter, der ønsker næringsrig, men ikke nygødet jord. I det tredje år dyrkes kvælstoffikserende planter, såsom ærter og bønner. De binder luftens kvælstof og fører det tilbage til jorden. I det fjerde år dyrkes rene grøngødningsplanter, som sidst på sæsonen vendes ned i jorden og giver den ny næring. Derefter begynder man forfra. Det er vigtigt at holde denne rækkefølge, så jordens næringsstoffer udnyttes bedst muligt.


Så frø af stauder samt buske og træer

Frø til disse planter har brug for forskellige såmetoder. De mere letspirende frø sås i løbet af foråret-sommeren, mens andre kræver, at det såede gennemgår en eller flere nedkølingsperioder. Nedkølingsperioderne er nødvendige for at ophæve frøets dvalestadie og kan enten ske gennem efterårssåning udendørs eller placering i et køleskab i en periode. Ved sen efterårssåning er det meningen, at frøene først skal spire det følgende forår. Hvis frøene kommer til at spire inden vinteren, skal de små planter dækkes med ris og blade. Frø til stauder samt buske og træer sås bedst i urtepotter med høje kanter og huller i bunden. Brug frisk jord af den type, der er angivet på frøposen. Hvis der ikke er angivet jordtype, anbefales såjord eller let gødet jord blandet med perlit eller finkornet grus. Små frø dækkes med et tyndt lag grus, sand eller perlit. Større frø dækkes med et tyndt lag jord og et overfladelag af grus, sand eller perlit. Stil potterne udendørs på en sandbund og læg fiberdug eller net over for at beskytte mod fugle, insekter og luftbårne frø. Frøsåning af stauder, buske og træer foregår som regel ikke direkte på voksestedet, men ved forspiring i urtepotter eller i et stykke jord beregnet til fremdrivning. Derfra flytter man så efterhånden de planter, der er klar til udplantning på voksestedet. Nogle arter af træagtige planter er frostfølsomme i de første år. I så fald står det på frøposen. Disse dyrkes i større potter 1-3 år efter omplantning og overvintrer frostfrit i et koldt drivhus, spisekammer eller nedgravet i jordhøjde i kold jord. De dækkes derefter med ris og blade. Undgå fuldstændig udtørring af jorden under vinteropbevaring.



Andre råd

Sterilisering af jord

Ved såning af særligt værdifulde frø, eller hvis der er risiko for, at jorden kan være angrebet af mikroorganismer*, kan jorden steriliseres inden såning. Jorden steriliseres i en ovn ved mindst 100 grader i ca. 20 minutter. Lad jorden køle af og gennemfugt den med kogt vand inden såning. *Mikroorganismer som f.eks. svampe og bakterier kan bl.a. forårsage sygdom på småplanter.

Iblødsætning og skrubning af frø

Nogle frø har særligt hårde skaller og svært ved at spire, medmindre frøet gøres mere modtageligt for fugt. Dette kan gøres på to måder, nemlig ved iblødsætning eller skrubning. Ved iblødsætning lægger man frøene i en skål med lunkent vand og lader dem ligge der i den angivne tid. Nogle gange tager det længere tid end angivet. Frøene er først klar til såning, når man kan se, at de svulmer op. Skift vandet, hvis det bliver grumset. Ved skrubning gnides frøene forsigtigt mellem to stykker finkornede sandpapir. Hvis der står, at frøene både skal lægges i blød og skrubbes, skal iblødsætningen ske først.

Lysspirende frø

Nogle frø er lysspirende. De har brug for lys for at spire og dækkes derfor ikke af jord ved såning. Et tyndt lag perlit lader lyset slippe igennem og bidrager til en mere jævn fugtighed. Ekstra supplerende belysning fra f.eks. lysstofrør er en meget god idé. Frøet skal modtage lys ca. 12-14 timer/døgn. Obs! Risikoen for udtørring er særligt høj for disse frø. Sørg for, at jordoverfladen ikke tørrer ud.

Mørkespirende frø

Nogle frø er mørkespirende. De vokser lettere i mørke. Med mindre andet er angivet på posen, dækkes frøene med et lag jord som angivet på frøposen. Dæk derefter til med mørk plast, en papplade eller lignende. Sørg for, at der er nogle lufthuller. Tjek frøet dagligt. Når spirerne kommer frem, placeres frøet lyst.


Greb

Stratificering af frø

Frø af træagtige planter ligger nogle gange i dyb dvale. For at ophæve dette stadie kræves stratificering, der foregår i to faser: Først skal frøene absorbere vand. De gennemgår derefter en nedkølingsperiode. Stratificeringen bør tidsindstilles, så frøene er klar til såning efter det, der er angivet på frøposen. Brug en bund af fint sigtet sand, fint sigtet tørv eller vermiculit. Tilsæt kogt, afkølet vand, så meget som bunden af stratificeringen kan absorbere. Tag cirka 1 dl bundmasse pr. frøportion. Bland frøene i bundmassen og kom det hele i en tæt plastpose. Forsegl posen og marker omhyggeligt, hvilken frøsort den indeholder, og startdatoen for stratificeringen. Lad posen stå ved stuetemperatur i 5-6 dage, så frøene kan opsuge vandet. Stil derefter posen i køleskabet i 5-8 uger, med mindre andet er angivet på frøposen. Ryst og tjek indholdet regelmæssigt mindst en gang om ugen, uden at åbne posen. Efter den angivne periode er det tid til at så. Fordel massen med frøene på den gennemfugtede jordoverflade. Så helst i urtepotter med høje kanter og huller i bunden. Brug frisk jord af den type, der er angivet på frøposen. Hvis der ikke er angivet jordtype, anbefales såjord eller let gødet jord blandet med perlit eller finkornet grus. Stil potterne udendørs på en sandbund og læg fiberdug eller net over for at beskytte mod fugle, insekter og luftbårne frø. Hvis frøene skulle spire under stratificeringen, stoppes behandlingen med det samme, og frøene sås som nævnt ovenfor. Du kan også så frøene om efteråret uden stratificering. Så bliver vinteren en naturlig stratificeringsperiode.

Impecta Fröhandel

Jordnära
På Impecta Fröhandel delar vi gärna med oss av vår kunskap. Här samlar vi jordnära artiklar om odling och frösådd samt utvalda sorter som vi lyfter fram lite extra under rubriken Veckans frösort. Välkommen till Jordnära – tankar och tips för odlarvänner.

Ugens Frøsort

Ægte havelykke

Nogle blomster beder ydmygt om, at vi stopper op et øjeblik for rigtigt at opdage deres skønhed. De stræber efter at fortjene deres plads - og giver så rigeligt tilbage som tak for at få lov til at være en del af haven. En af disse fortryllende blomster går under navnet honningurt. Små, klokkeformede lavendelblå blomster med forunderlige udstikkende støvdragere samlet på opretstående stængler. Stænglerne er dækket af fine hår, der glitrer i morgensolen, når dugdråberne bliver hængende tilbage. Honningurts blade dækker jorden for at jage ukrudtet på flugt, mens rødderne forgrener sig dybt og på den måde løsner din havejord. Blomsternes søde nektar tiltrækker begejstrede bier og sommerfugle, deraf det fine navn. Honningurt er ægte havelykke – også for dig, der dyrker den.

Læs mere
Skønhed fra knop til frøstand

Allerede som knop er den yderst dekorativ med sit fine sølvskær. Indeni ligger papirstynde kronblade nænsomt foldet lag på lag. Når knoppen brister, folder de sig yndefuldt ud til en overdådig kæmpevalmue. De dobbelte kronblade fanger øjet med sin intense rød-orange farve, der står i smuk kontrast til den blå-sorte midte. Som på en smuk, plisseret nederdel danser valmuens blade elegant i vinden – helt frem til sensommeren, hvor blomsten siger tak for dansen og takker af. Men skønheden er på ingen måde forbi, for nu er den dekorative frøkapsel, der er så eftertragtet hos kreative blomsterdekoratører, klar til at tage over. Kæmpe havevalmuen ’May Queen’ er flerårig skønhed, der vender tilbage sommer efter sommer. Og den byder på noget smukt at se på fra forårets knop til vinterens tørrede frøstand.

Læs mere
Kokkens favorit

Skulle man udpege en ambassadør for farven orange, var det nok guleroden. Sig ”gulerod”, og alle ser en orange rodfrugt for sig. Sig ”gulerodsfarvet”, og alle tænker på den orange kulør. I madlavningen bidrager guleroden med både velsmag og pynt på tallerkenen – den er en skattet klassiker i køkkenet. Men indimellem får vi lyst til at prøve noget nyt og spændende. Det er her, sommerguleroden ’Purple Dragon’ træder frem i spotlyset og bliver kokkens favorit. Under den purpurfarvede skræl gemmer sig et gyldent indre, som ind mod kernen lysner til gult. Smagen er en sød, fyldig og nærmest lidt krydret oplevelse. ’Purple Dragon’ er nem at dyrke, en fryd at høste og lækker at spise.

Læs mere
En krydret genvej

Smagen af wasabi er intens og eksotisk – roden er en uundværlig ingrediens i det japanske køkken. Planten, der også er kendt som japansk peberrod, har sin oprindelse i Japan, hvor den krævende rod har været dyrket af landmænd i tusind år. Og det er ikke en hel nem plante at dyrke. Er du vild med smagen, kan du tage en nem genvej og i stedet dyrke wasabirucola ’Wasabi’, der måske ikke helt er den ægte vare, men stadig har en intens og spændende smag. Wasabirucola kaldes også for mursennep, efter plantens præference for at vokse opad solrige mure og sten. Wasabirucola er en hårdfør type, der vokser hurtigt i alle slags jordbund og den frodige plante tiltrækker bier, humlebier og sommerfugle til sine hvide blomster. Høst den hele sommeren og ind i efteråret som et lækkert krydderi til maden. Kan også dyrkes i potter indendørs året rundt.

Læs mere

Vælg land

Luk og fortsæt med DKK