Sædskifte – dyrk med planterotation

• Planteriget er inddelt i familier og slægter. Planter fra samme familie har ofte mange ligheder, når det gælder næringsbehov og vækstform, og kan rammes af de samme sygdomme og skadedyr.
• De plantefamilier, vi oftest dyrker i køkkenhaven, er kålvækster, natskyggefamilien (herunder kartofler og tomater), bælgfrugter, skærmplanter og løgplanter.
• I et planlagt sædskifte skifter afgrøder fra samme familie, eller med lignende behov, plads i en fire- til seksårig cyklus. Dermed optimeres jordens frugtbarhed, og risikoen for sygdomme minimeres.
• Grøngødningsplanter er altid supergode at blande ind i et sædskifte. Læs mere i vores artikel Begynd at dyrke med grøngødning.
• Jordtræthed er et fænomen som opstår, når samme plantetype dyrkes år efter år på samme sted. Så bliver næringsstofferne i jorden opbrugt, og værtspecifikke sygdomme og skadedyr har tid til at etablere sig. Det ses tydeligt på planterne, som bliver svage og splejsede.
• Sædskifte er kun relevant for enårige planter, da flerårige afgrøder som asparges, jordskokker og rabarber vokser samme sted år efter år.
• En mellemtype er jordbær, som er flerårig, men har godt af at skifte plads hvert fjerde-femte år. Lad derfor også jordbærrene indgå i dit sædskifte.
• Også blomster har godt af at skifte vokseplads. Det gælder ikke mindst de typer, som er sårbare over for sygdomme og skadedyr, som lever i jorden, fx tulipaner, dahliaer og sommerasters.

Fordele ved sædskifte

Med et gennemtænkt sædskifte får du en køkkenhave, som er lettere at passe, fordi angreb af sygdomme og skadedyr mindskes, samtidig med at jordens frugtbarhed automatisk opretholdes. Det er godt at have en plan at støtte sig til. Skriv din dyrkningsplan ned på papir og gem den – det er let at glemme fra år til år, hvad man dyrkede hvor i sidste sæson… 

Mindre angreb af sygdom og skadedyr

Nedsat gødningsbehov

Plantearter som bælgfrugter (primært bønner og ærter) og kløver beriger jorden ved at optage kvælstof fra luften. Ved at dyrke skiftevis næringskrævende og berigende planter i dine bede, mindskes behovet for tilskudsgødning.

Bedre jordstruktur

Planter med et dybt og kraftigt rodsystem løsner jorden i dybden og skaber passager, hvor luft, vand og næring kan bevæge sig op til de øverste muldlag. Til denne gruppe hører kartofler, majs, solsikke, bælgfrugter og mange grøngødningsplanter. 

Brems ukrudtet

Også ukrudtstrykket mindskes ved sædskifte. De fleste ukrudtstyper trives bedst sammen med bestemte plantetyper, mens andre typer kan hæmme dem. Squash har for eksempel en jorddækkende vækstform og et stort næringsbehov, hvilket forhindrer besværligt rodukrudt i at etablere sig.

Større biodiversitet og mangfoldighed

Ved at variere afgrøderne i din køkkenhave øger du også variationen i jordens mikroliv, hvilket bidrager til en bedre økologisk balance og sundere jord.

Forslag til en sædskifteplan

Med en rotationsplan for dine grøntsager kommer planter med forskellige egenskaber til at afløse hinanden år efter år, så for eksempel de næringskrævende grønkål i gruppe 4 dyrkes efter de næringsgivende sukkerærter i gruppe 1.

Uanset om du dyrker i lille skala, som en palleramme, eller har store grøntsagsbede, er principperne de samme.

• Del dit dyrkningsareal ind i fire grupper/skifter – eller gerne seks, hvis du har en stor køkkenhave og dyrker mange kålvækster. I hver gruppe/skifte dyrkes afgrøder fra samme familie og/eller med lignende egenskaber. Næste år skifter de vokseplads: Følg den enkle plan ovenfor, og rotér afgrøderne i urets retning. På den måde går der fire år imellem, at en afgrøde dyrkes igen på samme vokseplads.
• Faste bede, højbede eller pallerammer gør det nemmest at holde styr på sædskiftet.
• Fokusér på de store plantegrupper – som kartofler, løg, kål og bælgfrugter. Hvis du har en sund jord, kan du roligt så hurtige afgrøder som salat, spinat og dild her og der, uden at tage strengt hensyn til sædskiftet. 
• Blomster i køkkenhaven beriger – de er til gavn for bestøvende insekter og skønne at tage ind i buketter. Men vær opmærksom på, at også de hører til i en plantefamilie, som du måske skal tage højde for i dit sædskifte. Til kålfamilien hører for eksempel levkøj og natviol/aftenstjerne.

Gruppe 1: Planter som giver næring

Bælgfrugter og andre plantegrupper, som anvendes til grøngødning – fx kløver og markstenkløver. De henter og fikserer kvælstof fra luften, som derefter oplagres i plantevæve. Vend planteresterne ned i jorden efter høst, så gør de nytte til næste sæson.

Gruppe 2: Planter med beskedent næringsbehov

Kartofler, jordskokker og salat har et lavt næringsbehov. Kartofler kan til og med få dårlige egenskaber som smattet konsistens og skurv af stærk gødning. Er der plads, kan du også inkludere bælgfrugter i dette skifte.  

Gruppe 3: Planter med mellemstort næringsbehov

Løgplanter, rodfrugter (rødbede, gulerod, pastinak med flere), bladbeder, persille, dild og spinat har et middelstort næringsbehov. For dem kan det være næringstilskud nok at lægge et lag græsafklip eller lignende ud på bedet et par gang i løbet af dyrkningssæsonen. 

Gruppe 4: Næringskrævende afgrøder

Hertil hører alle kålvækster. Agurkeplanter som agurk, squash, græskar og melon er også næringskrævende, det samme gælder selleri og majs. I denne gruppe indgår også purløg, som er mere sulten end sine øvrige løgslægtninge. Giv ekstra gødning et par gang i løbet af vækstsæsonen.