Plantesammensætning - skab et smukt staudebed

Komponer staudebedet

1. Strukturplanter er høje og stabile
2. Fyldplanter væver blomsterbedet sammen
3. Bunddækkende planter er det nederste lag i blomsterbedet
4. Plant i grupper for bedre harmoni
5. Design bedet i forskellige lag

Har du oplevet, at staudebedet i løbet af høj- og sensommeren pludselig ligner et stort virvar af planter, langt fra den flamboyante harmoni, der var planlagt. Hvad skete der? Ofte handler det om, at vi ikke har tænkt ordentligt over, hvordan de planter, der er plantet sammen, vil harmonere med hinanden. De kan være nok så smukke hver for sig, men sammen – hvordan ved vi, om det virker? Tid til at se, hvilke funktioner stauder kan have i blomsterbedet for at forstå, hvordan de bedst passer sammen.

De strukturelle planter er det øverste lag af blomsterbedet

Stauder, der bliver høje og stabile og bevarer deres form hele sæsonen, bygger struktur og skaber højde i beplantningen. De må gerne have store blade eller blomster og spir eller aks, der rager opad og markerer det øverste lag af blomsterbedet.

Strukturplanter klarer sig rigtig godt i midten af et rundt blomsterbed eller bagerst i et aflangt bed, hvor de fanger vores øjne og så inviterer os til i ro og mag at se på resten af blomsterbedet. De kan plantes enkeltvis eller i grupper alt efter størrelsen på bedet, de skal plantes i.

Eksempler på strukturelle planter er sort sølvlys, Acatea racemosa, rød kvan, Angelica gigas, haveridderspore, Delphinium, kinesisk elefantgræs, Miscanthus sinensis, akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum og hjortetrøst 'Atropurpureum', Eupatorium maculatum.

Fyldplanterne er det midterste lag i blomsterbedet

Planter, der er lavere og har en løsere struktur, plantes mellem strukturplanterne. Fyldplanternes rolle er at sammenflette blomsterbedet og skabe bløde, bølgende grænser mellem forskellige former. De kan være stauder med lancetformede blade eller runde, store eller små, og med enkelte blomster eller bundter af små, bittesmå blomster. En fyldplante kan have sin største æstetiske værdi i blomsterne, men også bære al sin skønhed i bladene.

En vigtig ting at overveje med fyldplanterne er, at de opfylder deres funktion bedst, hvis de plantes i grupper af mindst tre af samme sort, så der bliver en tydelig og meget synlig ø af netop den sort i blomsterbedet. Hvis blomsterbedet er stort, kan en gruppe af samme type fyldplanter gentages flere steder. Det skaber en afslappende harmoni for beskueren, at det samme indtryk gentages flere gange.

Når du skal vælge hvilke stauder, der skal fylde blomsterbedet, kan du også overveje, at sorterne i de forskellige grupperinger har forskellige udtryk - forskellig form på bladene eller forskellig farve eller nuance på blomsterne - for at skabe interessante kontraster, der fanger øjet. Plant i forskellige lag, med forskellige højder af grupperne af stauder, enten indefra og ud eller bagfra og frem.

Eksempler på fyldplanter er lodden løvefod, Alchemilla mollis, kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, blodrød storkenæb 'Vision Violet', Geranium sanguineum, funkia 'Elegans', Hosta sieboldiana, fjerkløver Frosty Feathers', Trifolium rubens og japansk persille, Cryptotaenia japonica var. atropurpura.

Bunddækkende planter er det nederste lag i blomsterbedet

I blomsterbedets bund og især langs kanterne udfylder bunddækkeplanter en vigtig funktion ved at dække jorden fuldstændigt og skabe et ensartet bundlag i blomsterbedet. Vigtige egenskaber ved et godt bunddække er, at det vokser hurtigt, breder sig tæt og er robust.

Ligesom med mellemlaget gælder det for bundlaget, at flere af samme sort plantes i en gruppe, og at gruppen gerne må vende tilbage flere steder.

Eksempler på bunddækkeplanter er bidende stenurt, Sedum acre, hasselurt, Asarum europaeum, skovmærke, Galium odoratum, brudeslør, Gypsophila cerastioides.

Begræns antallet af sorter i staudebedet

Jeg er sikker på, at vi alle har købt stauder på et tidspunkt, i potter eller som frø, som var de en pose blandselvslik. En eller et par af hver fin sort, som så plantes lidt hist og pist i blomsterbedet. Desværre er der lagt op til kaos på sigt. Når du sammensætter blomsterbedet med de forskellige lag in mente, er det vigtigt at begrænse antallet af sorter. Vælg en eller nogle få strukturelle planter afhængigt af blomsterbedets størrelse. Vælg herefter et par sorter, der kan danne grupper af fyldplanter og bunddække, der går igen flere steder i blomsterbedet. Vil du lege med det, kan du vælge en flot transparent staude, der får lov at svæve rundt et par steder i blomsterbedet.

Se og lære mere om plantesammensætning

En givende måde at lære mere om, hvordan man sammensætter planter på en smuk, interessant og harmonisk måde, er virkelig at se på blomsterbede, som man ser i andres haver, i parker eller botaniske haver. Hvis et blomsterbed føles roligt og harmonisk, kan du tænke over, hvordan det er bygget op i forskellige former, grupperinger og lag. Ligeledes, hvis det føles rodet, kan man se, om det kan forklares med, at blomsterbedet ikke har en gennemtænkt struktur men mange slags stauder, måske alle i samme højde og plantet én efter én uden hensyn til den rolle, de skal have i blomsterbedet. Betragt dine egne blomsterbede på samme måde og begynd eventuelt at omstrukturere for at skabe en smukkere og mere harmonisk beplantning.