Sådan dyrker du kål

Det nemmeste er at så i såbakker, så berører du de følsomme rødder mindst ved udplantningen. Placer to frø i hvert rum, nip den mindste plante af ved udplantning. Så snart de første blade dukker op, sænkes temperaturen til 15° C, og nu har planterne brug for så meget lys som muligt. De kan være i et drivhus eller under ekstra belysning. Giv dem en svag næringsopløsning efter et par uger. En uge før udplantning kan bakkerne flyttes udenfor og dækkes med fiberdug. Pas på frostnætter, kål kan tåle en del frost, men flere dage med temperaturer under 8 grader kan få især blomkål og også hvidkål til at gå i stok, hvilket får til følge, at der ikke dannes hoveder.

Forbered voksestedet

Mens planterne vokser, skal voksestedet forberedes. Kål trives bedst på velgødet, lidt leret jord med højt humusindhold og en pH-værdi over 6, men lettere jord kan også fungere, hvis den forberedes godt. Vend staldgødning, ko-, heste- eller fåregødning og kompost ned i, hvis det forefindes. Har jorden en lav pH-værdi, kan den med fordel kalkes med dolomitkalk, som også indeholder magnesium. Træaske fungerer også godt.

Sædskifte er meget vigtigt, når det kommer til at dyrke kål, fordi der er mange skadedyr, der overvintrer i jorden, hvor der er dyrket kål. Aldrig mindre end 6 år, gerne 8, før kål dyrkes samme sted. Det gælder for alle korsblomstrede planter, herunder radise og mange af ukrudtsplanterne, agersennep, hyrdetaske og pengeurt. Dyrk gerne ærter og bønner, hvor kålen skal vokse året efter, de tilfører meget nyttig næring til jorden.

Tid til at plante ud

Sørg for at vande planterne inden udplantning, helst på en overskyet dag, da de små er følsomme over for udtørring. Kålplanterne skal have god plads til at udvikle sig, ofte op til 45 cm mellem planterne og 60 cm mellem rækkerne, se de forskellige kåltyper. En palleramme rummer 4 hvidkåls- eller blomkålsplanter. Grønkål og palmekål kan stå lidt tættere, men ikke mindre end 40 cm mellem planterne.

Planterne udplantes lidt dybere, end de står i såbakken. Saml lidt jord omkring og sørg for at vande umiddelbart efter udplantning. Da mange er glade for kål, er det bedst at beskytte dyrkningen med kålnet.

Rens, vand og gød

Fordelen ved afstand omkring planterne er, at det er nemt at rydde ukrudt med en hakke eller et skuffejern. Men pas på når planterne bliver større, de har et yderligt og følsomt rodsystem. Dæk gerne kåldyrkningen med organisk materiale, såsom afklippet græs eller gammelt hø, det får fugten til at blive i jorden, det tilfører plantenæring og kvæler noget af ukrudtet. Kål er en sulten plantetype, når planterne har fået fat og er begyndt at gro, skal de gødes med hønsegødning, nældevand eller lignende og derefter et par gange mere i sensommeren. Fyld afklippet græs på, hvis det er tilgængeligt. Vand er også afgørende for en vellykket kåldyrkning. Regelmæssig fugt i bedene er en forudsætning for en god høst. For mere specifikke dyrkningsråd, se under de enkelte kålsorter.

Plantebeskyttelse - mange kan lide kål

Den store og lille kålflue lægger sine æg rundt om rodhalsen, lige i jordoverfladen. Larver klækkes og æder sig ind i rødderne og stammen under jorden, og planterne visner eller dør. De er rigtigt irriterende i kålrabi, radiser og majroer. I det sydlige Sverige kan kålfluen være to generationer på én sommer, i det nordlige en. Tryk jorden til rundt om planterne ved udplantning, hvis du ved, at der har været kålflue tidligere år, kan det være godt at pudre med aske eller finmalet kalk rundt om planterne. Pupperne bliver liggende i jorden vinteren over, derfor er sædskifte meget vigtigt og at dække med kålnet eller fiberdug.

Den smukke kålsommerfugl har hvide vinger med sorte pletter. Den kan lægge op til 100 æg på en plante. De glubske larver er let behårede, lysegrønne med sorte pletter og kan hurtigt afgnave planterne. Gå en runde i kålhaven og kig under bladene, når du ser sommerfuglene flagre rundt. At klemme æggene itu er en god forebyggende foranstaltning, men ellers er fiberdug og kålnet den sikreste beskyttelse. Det er også muligt at behandle planterne med en bakterie, Bacillus thuringiensis, som dræber larverne.

Kålmøllet er en lille grå sommerfugl, der i visse år har tendens til at give store problemer. Larverne er små, mørke grågrønne og lever på undersiden af bladene. Først ser det ud som om nogen har affyret et haglgevær gennem bladene, men hvis de får fat, kan de afgnave planten og kun efterlade bladenes årer. I det sydlige Sverige kan de være to generationer, i den nordlige en. De samme forebyggende og bekæmpende foranstaltninger som mod kålsommerfuglen.

Dette er en meget generende tilstand forårsaget af en meget levedygtig svamp. Rødder, der angribes, svulmer op, planten har svært ved at optage vand og næringsstoffer, hvilket fører til hæmmet vækst. Svampesporer kan overleve i jorden i mange år, så sædskifte er meget vigtigt. Kål, der vokser i våd, kompakt lerjord med lav pH-værdi, bliver lettest angrebet. Et højt humusindhold og kalk/træaske kan gøre en besværlig jord mere velegnet til kåldyrkning.

De små, grå agernegle kan blive en plage i kåldyrkningen i nogle regnfulde somre. Desuden er den iberiske snegl, dræbersnegl, en besværlig kålelsker. Fjern altid snegle og sæt fælder med jernfosfat ud.

Se alle frø til kålplanter >>