Frøene spirer ikke – hvorfor?

5 spørgsmål, når frøene ikke spirer

1. Får frøsåningen den rette mængde vand?
2. Er temperaturen rigtig?
3. Er der ilt i jorden?
4. Gror de i mørke eller i lys?
5. Har frøene brug for en kold periode for at gro?

Når du forstår, hvad der skal til for at et frø kan spire i naturen, øger du din forståelse for, hvordan du håndterer dine egne frø, og hvad der kan være problemet, når frø ikke spirer.

Morgenfruens frø er tørret og gået i frøhvile.

Frø i naturen

I løbet af den sidste tid på moderplanten tørrer frøene, og der dannes en beskyttende skal. Frøene holder helt op med at udvikle sig og går ind i en hvileperiode. Frøhvile, også kaldet spiringshvile, handler om at forhindre frø i at spire, når betingelserne for selve spiringen er udmærkede, men betingelserne for rodens og spirens overlevelse derimod ikke er gunstige. Der findes to faser af frøhvile.

Primær frøhvile

Et frø går ind i den primære frøhvile, allerede inden det kommer ud af blomsten. Det smarte ved det er, at når frøet forlader moderplanten og lander i jorden, begynder det ikke umiddelbart at spire, men hviler, indtil forholdene er gunstige ikke kun for frøets spiring, men også for, at frøplanten kan overleve. Et tydeligt eksempel er, hvordan det fungerer i vores tempererede klima, altså et klima med fire årstider:

Når et frø rammer jorden i det sene efterår, kan jorden stadig være varm og fugtig, hvilket er et glimrende miljø for et frø til at gro i. Over jorden er det dog alt for koldt og mørkt til, at en rod og spire kan overleve. Her gør den primære frøhvile sit arbejde ved at forhindre frøet i at spire, selvom jorden inviterer til det.

Hvordan afbrydes den primære frøhvile?

Hvornår og hvordan den primære frøhvile afbrydes, afhænger af det klima, planten lever i. Nogle eksempler på faktorer, der kan vække et sovende frø, er:

• En periode med kulde: almindelig i vores klima, hvor spiringen først bør finde sted efter vinteren.
• Et rigtigt skybrud: almindeligt i tørre klimaer, hvor kraftig regn indikerer, at der forventes en periode med nedbør før den næste lange tørre periode.
• At passere gennem et dyrs fordøjelsessystem: almindeligt for planter, der ønsker at sikre, at de spreder sig over store områder.
• Mekanisk påvirkning: kan også være en måde at øge spredningen på. Frøet spirer først efter at være båret af vinden eller ført gennem vand og slået mod hårde overflader.

Sekundær frøhvile

Efter den primære frøhvile er brudt, er frøet klar til at spire. I vores klima er det ofte et spørgsmål om en periode med kulde, nemlig vinter, der bryder hvilen. Når det er sket, venter frøet på de bedste betingelser for at gro. Så længe kulde og mørke hersker, sker der ikke noget, men nu er det primært tre faktorer, der afgør, hvornår spiringen for alvor starter:

• Vand: det første trin i spiringsprocessen er, at det tørre frø kan suge vand op. Jorden skal altså tø ordentligt op.
• Temperatur: når frøet bliver vådt, svulmer det op og er klar til at revne. For at fortsætte processen er der brug for varme. Jorden skal derfor varmes ordentligt op.
• Ilt: uden ilt intet liv. Jorden skal tørre op og blive lettere og mere luftig, før frøet kan optage ilt ordentligt.

Der er andre faktorer, der også kan påvirke, om et frø vil spire eller ej. Nogle frø kræver for eksempel lys, det er dem vi definerer som lysgroende i dyrkningsbeskrivelser. Andre frø vil ikke nøjes med normale forårstemperaturer, men har brug for et rigtigt varmechok, hvilket man tydeligt kan se et stykke tid efter skovbrande, hvor jordfloraen pludselig ser helt anderledes ud.

Efter den primære frøhvile er afbrudt, for eksempel efter en kold periode, og når der er optimale betingelser for spiring, hvad angår vand, temperatur og ilt, er det endelig tid til, at frøet spirer. Er alting så fryd og gammen? Ikke rigtig. Alle os, der dyrker, ved, hvor lunefuldt foråret kan være, og hvor mange tilbageslag vi kan forvente. Det er her, den sekundære frøhvile gør sit arbejde. Vi kan beskrive det ved at se tre faser i spiringsprocessen:

1. Der er gode betingelser for spiring, og frøet begynder at suge vand.
2. Omstændighederne forværres pludselig, for eksempel når foråret går på pause, og det bliver for koldt til, at en frøplante kan overleve. Frøet går derefter ind i den sekundære hvilefase og sætter spiringen på pause.
3. De gode omstændigheder skabes på ny, og frøet genoptager sin spiring.

Fase 2 og 3 kan gå frem og tilbage over en periode, så sekundær frøhvile forekommer flere gange, før spiringen fuldføres. Når først frøskallen har åbnet sig, og en rod er begyndt at udvikle sig, er der ingen vej tilbage, men nu skal forholdene både i og over jorden være gode nok til, at en rod, kim og frøplante kan overleve.

Lysgennemskinnelig perlit til afdækning ved såning af små og lysgroende frø.

Frø i dyrkning

Med viden om, hvordan naturen håndterer sine frøsåninger, kan du prøve at overføre det til frø, der bruges i dyrkning, og se på, hvordan du kan skabe de bedste betingelser for, at dine frø kan spire og gro. Når du køber en pose frø fra Impecta, følger der en dyrkningsbeskrivelse med på posen, og på vores hjemmeside kan du holde udkig efter nogle forskellige termer og beskrivelser, der fortæller, hvad der gælder for netop den specifikke sort.

Er frøene mørkt- eller lysgroende?

I dyrkningsbeskrivelsen står der, om en frøsort er lysgroende. Det betyder, at optimale betingelser for spiring ikke kun opnås ved adgang til vand, den rigtige temperatur og iltrig jord, men også med lys. Disse frø skal ikke dækkes med jord. Ved såning kan frøene forsigtigt presses mod jorden, så de kommer i kontakt med den fugtige overflade. Du kan også dække med et tyndt lag perlit, som slipper lyset igennem, holder på fugten og giver frøene et beskyttende dække.

Hvis der ikke i dyrkningsbeskrivelsen står, at et frø er lysgroende, er det altid mørktgroende. Disse frø skal altså dækkes med jord. Står det på frøposen, hvor tykt jordlaget skal være, følger man det, hvis der ikke står noget, kan man gå ud fra, at frøene skal have et beskyttende jorddække på et par centimeter. Små frø får en lidt tyndere lag end store frø.

Har frøene brug for en kold periode for at gro?

For at lette spiring og såning for alle os, der dyrker, er der mange sorter, som er blevet forfinet til at kunne spire uden en kuldeperiode. Andre sorter kan vælge at gro uden en periode med kulde, men det er ikke helt sikkert, at de faktisk gør det. Og atter andre vil med garanti ikke spire, med mindre de udsættes for kulde. Der er forskellige måder for os avlere at efterligne naturens kuldeperiode på.

• Står der i dyrkningsbeskrivelsen, at frøene skal stratificeres, skal de behandles med en kombination af fugt og kulde for at bryde frøhvilen. 
• I dyrkningsbeskrivelsen kan du også blive mødt med følgende tekst for mange staudefrø, der forkultiveres indendørs i starten af året: Hvis spiringen ikke er sket inden for en måned, stilles frøene i køleskabet i ca en måned. Disse frø kan vælge at bryde deres hvile uden en kuldeperiode, men det er ikke sikkert. Hvis de ikke gør det, efterligner du de naturlige forhold ved at stille frøsåningen mørkt og koldt i køleskabet.
• Sen efterårssåning udendørs er det tætteste man kan komme på naturens egen kuldebehandling. Ved mange stauder, der forkultiveres indendørs i starten af året, kan du læse i dyrkningsbeskrivelsen: Kan også sås udendørs i sep-nov i krukker eller på friland beregnet til drivning. Når du sår stauder udendørs i det sene efterår, spirer frøene ikke, men er i deres primære hvilefase. Efter vinteren kommer de til at gro. 

Efterårssåede blomster og grøntsager spirer i det tidlige forår.

Hvordan fungerer sommerblomster og grøntsager?

Når vi studerer, hvordan naturen fungerer, er det skovens buske og træer samt vilde blomster og urter, der er vores undersøgelsesobjekt. I blomsterbede, krukker og køkkenhaver dyrker vi også sommerblomster og grøntsager, der er kultiverede, det vil sige forædlet og tilpasset, så vi kan dyrke dem i ordnede former. Disse frø er i hvile, når vi køber dem, ligesom frø til stauder, buske og træer. For mange af dem kan frøhvilen bruges til at lave sene efterårssåninger – ligesom for stauderne spirer frøene ikke før vinteren, men først om foråret. Formålet med den sene efterårssåning er at komme tidligt i gang om foråret ved, at frøene allerede er på plads i jorden og vil begynde at spire, så snart betingelserne er optimale for både spiring og for rodens og frøplantens overlevelse.

Sommerblomster og grøntsager behøver dog ikke den kolde periode for at bryde frøhvilen, men vil spire uden kuldebehandling, når de forkultiveres indendørs om foråret eller sås direkte på friland, når jorden er opvarmet.

Hvad har vi lært om frø og spiring?

Ved at forstå naturen bliver vi mere bevidste avlere. Når tingene ikke bliver, som vi havde planlagt, kan vi reflektere over det og finde løsninger i stedet for at miste modet. Så hvad har vi lært om frø og spiring ved at se på, hvordan det fungerer i naturen?

• Vand i den rigtige mængde er absolut nødvendigt for at et frø kan spire.
• Den rigtige temperatur på jorden er påkrævet, for at spiringen kan starte.
• Der skal være ilt i jorden for, at et skud kan spire og en rod kan udvikle sig.
• De rette forudsætninger for spiring, når det gælder vand, temperatur og ilt, er ikke altid tilstrækkelige til, at spiringen kan starte. Som avler skal du finde ud af, om de frø, du dyrker, stiller yderligere krav for at kunne bryde frøhvilen. Dette skal du kunne finde i dyrkningsbeskrivelsen på posen for hver enkelt sort.
• Når spiringen har nået det stadie, hvor roden er brudt igennem frøskallen, kan spiringen ikke sættes på pause, derimod skal forholdene, når det gælder vand, temperatur, luft og lys, optimeres for, at rod og frøplante kan overleve.

Held og lykke med dine frø og afgrøder!