Dyrkningsglæde er fælles glæde: Dyrkning gennem generationer

Del bæredygtig dyrkningsglæde

Ældre og yngre avlere har meget at give hinanden. Viden, erfaring og nytænkning mødes i et fælles ønske om at dyrke bæredygtigt, smukt og velsmagende.

Kredsløbet i naturen er et fantastisk maskineri, som vi alle er afhængige af for vores overlevelse. I landbrugssamfundet var det nære forhold mellem menneske og natur en selvfølge. Det var dyrkningen, der gav mad på tallerkenen, og pasning og pleje af jorden var en forudsætning for en vellykket høst.

De generationer, der har levet siden da, har oplevet en udvikling fra bæredygtigt landbrug til en revolution, da kunstgødning og kemisk ukrudtsbekæmpelse tog fart. Dyrkning blev lettere, det gik hurtigere, og vi kunne maksimere høsten. Det var lidt som at hoppe ud af det naturlige kredsløb og løbe forbi ved siden af.

I dag lever vi i en spændende tid, hvor vi har indset, at vi skal finde en vej tilbage til en bæredygtig måde at dyrke på både i landbruget og i haver og kolonihaver. I hobbylandbrug og hobbydyrkning kan generationer mødes, udveksle erfaringer og dele den bæredygtige dyrkningsglæde med hinanden.

Det skal summe som før

Bor du i den sydlige del af Sverige eller i Danmark, kan du sikkert finde et ældre menneske i nærheden af dig, som kan fortælle dig om, hvordan markerne før var mere blå og røde af kornblomster og valmuer end farvet af hveden, der blev dyrket der. I det nordlige Sverige kan der være historier om grøftekanter med et væld af skønne engblomster.

Efterhånden som de vilde blomster blev færre, og markerne mere og mere bestod af store arealer med samme afgrøde, faldt antallet af bestøvende insekter.

I dag drives der mange interessante projekter, der skal bringe en mangfoldighed af engplanter tilbage i grøftekanter, på overdrev og i kanten af markerne. I haven kan vi hobbyavlere gøre meget godt ved at dyrke blomster, der tiltrækker bestøvende insekter.

Hvis du hører til den ældre generation af avlere - så fortæl dine børn og børnebørn om vores vilde blomster, og hvordan de tiltrækker bestøvende insekter. Og omvendt, hvis du er nybegynder i haven - spørg en med erfaring, hvordan dyrkningen så ud før og træk på erfaringerne fra erfarne avlere.

Have, kolonihave og altan

En sjov og meget inspirerende udvikling inden for hobbydyrkning i dag er, at vi dyrker lidt overalt. I haver, rækkehuses fællesarealer, i kolonihaver, på altaner, i baggårde, på tage og i offentlige miljøer. Der er en livlig appetit på at eksperimentere hos den unge generation for at teste, hvor meget selvdyrket mad der kan genereres på en lille overflade og på usædvanlige steder.

Sideløbende hermed er der mange ældre avlere, der har forladt gårde, store haver og køkkenhaver og flyttet i lejlighed, da hus og grund blev for meget at passe. De tager en skat af grøn erfaring og viden med sig, men opdager ofte, at det slet ikke er det samme at dyrke på en altan. Der er begrænsede betingelser, og der kræves en del innovativ tænkning for at lykkes.

Ind imellem dyrkningen på landet og i byen ligger de fantastiske kolonihaver. De blev til for over hundrede år siden for at forbedre sundheden for de bønder, der flyttede ind til byen for at arbejde i industrien. De havde det ikke godt med at miste kontakten til jorden og planterne. Dyrkningsparcellerne var naturligvis også vigtige til at genopfylde sparsomme spisekamre. I dag er kolonihaverne et hyggeligt mødested for ældre og yngre avlere. Og det er dyrkningen, der er i fokus - flere og flere ønsker at dyrke deres egen mad.

I haver, i boligområder i byen og i kolonihaver kan vi mødes på tværs af generationerne og udveksle ideer, erfaringer, planter og høst med hinanden. Unge avlere kan opdage afgrøder som majroer, skorzonerrod, havrerod, kørvelrod og aspargessalat. De ældre avlere, der for første gang i deres liv har fået altan, kan opdage glæden ved at dyrke grøntsager, salat og krydderurter i krukker.

Husmandsplanter og mormorblomster

Der er altid en spirende interesse for, hvordan dyrkning så ud tidligere. Udtryk som husmandsplanter og mormorblomster vidner herom. Vi kigger gerne tilbage for at finde smukke og hårdføre planter, som vores avlervenner i historien har nydt godt af.

I haven kaldes stauder som akeleje, studenternellike, fingerbølblomst, kæmpemargueritter, stjerneskærm, løjtnantshjerte, hulkravet kodriver og kærlighedsurt for mormorblomster.

Blandt sommerblomsterne er stolt kavaler, ærteblomst, frøkenhat, mamelukærme, fløjlsblomst/tagetes, blomstergulerod, blomstertobak, kornvalmue og løvemund præget en gammeldags husmandsstemning.

I vindueskarmen indendørs dyrker vi gerne klassiske mormorplanter som pelargonie, begonia, gerbera og paletblad.

Sociale grupper og en kop kaffe

I dag findes der store grupper på sociale medier, hvor medlemmerne udelukkende beskæftiger sig med at dele dyrkningserfaringer, udveksle stiklinger og give hinanden inspirerende grønne tips. Her finder vi måske ikke den allerældste generation, men aldrene er meget blandede. Glæden ved at dyrke deles her med tusindvis af mennesker, der har den samme brændende interesse for alt, der vokser.

Uden for sociale medier er en kop kaffe med en ældre pårørende, der dyrker, en gylden mulighed for at få inspiration og mærke, hvordan dyrkning og kredsløbet i naturen binder os sammen gennem generationerne.

Dyrk vores historie med kulturarvsplanter

Ved at dyrke gamle, fine kulturarvsorter videregiver vi en værdifuld dyrkningsarv. Hos Impecta Fröhandel mærker vi en del sorter med Kulturarv. For at få lov til at bære den udmærkelse skal sorten være mindst et halvt århundrede gammel og stadig have gode egenskaber med hensyn til dyrkning, udbytte, smag og holdbarhed.

Blandt kulturarvsplanterne finder alle generationer af avlere spændende, unikke, velsmagende og smukke grøntsager og blomster.