Odla vackra ringblommor

Dyrk smukke morgenfruer

Om foråret lægges morgenfruens levedygtige frø i jorden, og foran dig har du en sommer med varm, smuk og meget rig blomstring. Morgenfruer giver så meget, at der er mere end nok. Du kan plukke buketter hele sommeren og stadig have skønhed i haven. Morgenfruer er smukke i blomsterbede, krukker, køkkenhaver og urtehaver.

Morgenfruer i blomsterbed, krukke og køkkenhave

Morgenfruer dyrkes og elskes over hele verden for deres yndige, farverige og charmerende blomster. De blomstrer længe og er meget nemme at dyrke og egner sig til blomsterbedet, krukker og vækstkasser og i køkkenhaven som et vildt og smukt farvestænk blandt afgrøderne. Morgenfruens blade og blomster er spiselige.

Morgenfrue, Calendula officinalis, er en art, der tilhører morgenfrue-slægten, Calendula, og er en del af kurvblomstfamilien. Arten stammer sandsynligvis fra området omkring Middelhavet. Morgenfrue er en etårig, dyrket blomst, der nogle gange begiver sig ud i vores natur for at vokse vildt. Tidligere blev morgenfruen både brugt som prydplante og som lægeurt mod for eksempel øjensygdomme og hovedpine. Artsnavnet officinalis kommer fra det latinske officina, som betyder 'værksted' eller 'apotek'. Slægtsnavnet Calendula kommer fra det latinske calendae, et ord som romerne brugte i betydningen 'den første dag i måneden'. Forbindelsen til morgenfruer anses for at være, at man hver måned i vækstsæsonen kunne nyde nyåbnede blomster.



82041 Calendula officinalis 'Porcupine Yellow'

Morgenfrue 'Porcupine Yellow'


Morgenfruen er meget populær

Morgenfrue dyrkes som prydplante over hele verden. Populariteten kommer formentlig af, at den blomstrer længe, rigeligt og meget smukt, kombineret med, at det er svært at mislykkes med morgenfrue. I bogen Från gamla trädgårdsland (Fra gammelt haveland), fra 1910, skriver forfatteren Ida Sager meget levende om morgenfruen:

"Det er ikke underligt, at denne blomst er blevet en stor favorit. Mod slutningen af sommeren dukker den op, gerne i store flokke, smiler og udstråler den mest ubekymrede livsglæde fra sine runde blomster. Fra den klareste solgule til den varmeste orange omfavner den alle farvenuancer og giver stemning og udtryk til alle de variationer af strålende godt humør, som det kan være muligt at frembringe i blomsternes verden."

Morgenfruer passer til næsten enhver have og kan dyrkes mange forskellige steder. Et helt blomsterbed oversået med kun morgenfruer er utroligt smukt, morgenfruer i køkkenhaven giver et vildt og smukt indtryk, morgenfruer i potte er meget dekorative og morgenfruer, der fylder staudebedet ud, skaber liv og farveglæde. De kan også indgå i et blomsterbed fyldt med sommerens bedste afskårne blomster.

Spis morgenfruer

Morgenfruens blade og blomster er spiselige. Smagen er mild og tilfører egentlig ikke så meget, men morgenfruer bruges frem for alt i salater, på desserten, sommerbuffeten, i kager eller i en drink, fordi de er så dekorative.

Sådan dyrker du morgenfrue

Morgenfrue sås direkte udendørs om foråret, når jorden sætter sig, det vil sige, når den er blevet opvarmet nok til at give frøene et levedygtigt miljø. Du kan teste om din jord er varm nok ved at samle en håndfuld jord op og klemme den rundt i hånden. Hvis jorden let falder fra hinanden og triller mellem fingrene, kan du begynde din såning.

Vælg et sted med sol til halvskygge til dine morgenfruer. Klargør jorden ved at luge og sprede kogødning i jorden. Sår du i potter eller dyrkningskasser, så fyld dem med god pottejord. Vand jorden inden såning, så med ca. 25 cm mellem hvert frø og dæk med et tyndt lag jord. Vand regelmæssigt, indtil frøene er spiret.

Morgenfruer er nemme at dyrke og pleje og kræver ikke meget af dig. Om sommeren er det godt at tilføre næring ved at dække jorden omkring planterne med græsafklip eller vande fra tid til anden med flydende organiske næringsstoffer. Lav din egen næringsblanding ved at putte brændenælder i en spand vand og lade dem sidde og trække under låg i et par dage. Si derefter brændenælderne fra og brug væsken til at gøde morgenfruerne. Fortynd nældesaften med vand, indtil farven er som te og vand.

Fjern visne morgenfrueblomster

For den mest intensive og langvarige blomstring er det godt at rydde visne morgenfrueblomster væk i løbet af sommeren, så de ikke når at sætte frø. Når der dannes frø, tror morgenfruen, at det vigtigste stykke arbejde er gjort og lægger så mindre energi i nye blomster. Hvis visne blomster fjernes, fortsætter planten med at producere knopper med fuld styrke. I sensommeren kan du holde op med at fjerne visne blomster, hvis du vil have det sidste parti blomster til at sætte frø, der kan sprede nye blomster næste sæson.


81991 Calendula officinalis 'Oopsy Daisy'

Morgenfrue 'Oopsy Daisy'. Enkel, traditionel morgenfrue.


Vælg dine morgenfruer

Den rene art af morgenfrue, Calendula officinalis, har åbne blomster, 4-7 cm store, i gule og orange nuancer og bliver mellem 30 og 60 cm høj. Fra arten er der udviklet mange sorter, der adskiller sig i farvenuance, højde og form på blomsten.


Enkle, klassiske morgenfruer

For mange er morgenfrue en gammeldags plante, der giver haven landlig charme. For at skabe den følelse passer de klassiske sorter godt sammen med enkle, traditionelle blomster.

Morgenfrue 'Black-Centered Orange Princess' stråler fantastisk med sine lyse orange kronblade og den mørke nuance i midten af blomsten. Stænglen er omkring 50 cm høj.

Morgenfrue 'Oopsy Daisy' er en lav sort med blomster i en fint afstemt blanding af farver, fra næsten hvid til mørk gyldengul. Uanset blomstens farve er kronbladsspidserne mørkeorange. Stænglen bliver omkring 30 cm høj.

Morgenfrue 'Yellow Colossal' har virkelig store, klare solgule blomster. Stænglen bliver omkring 50 cm høj.

Hvad menes med enkelte og dobbelte blomster

Når en blomst kaldes enkel, betyder det, at den har samme antal kronblade eller blomsterblade som den naturlige art. Af de naturlige arter kan der dyrkes halv- eller hel-dobbelte, også kaldet fyldte, sorter, der giver blomsten et mere imposant indtryk. Halv- eller heldobbelte blomster er ofte sterile og sætter derfor ikke frø.


8205 Calendula officinalis 'Pink Surprise'

Morgenfrue 'Pink Surprise'. Flerdobbelte morgenfruer.


Dobbelte, trendy morgenfruer

Halv- eller heldobbelte morgenfruer er blevet populære sorter, der bevarer noget af morgenfruens gammeldags fornemmelse, samtidig med at de byder på noget nyt og spændende.

Store heldobbelte blomster har morgenfrue 'Fiesta Gitana', en lav sort, omkring 30 cm, med blandede farver i orange og gul samt den lidt højere 'Honeymoon' med en blød honninggul midte og hvidtonet yderkant. 'Greenheart Yellow' har klart gule dobbelte blomster med tandede kronblade og en limegrøn midte.

Bedårende sød 'Pink Surprise', som bliver omkring 40 cm høj, har flerdobbelte blomster i en skøn farvekombination af lakseabrikos, pudderrosa og måneskinsgul. 'Orange King' har desuden en flerdobbelt blomst i ildrød farve på en ca 50 cm høj stilk.

Perfekt til at dyrke i potte er den lave sort 'Apricot Daisy' med halvdobbelte, to-tonede blomster i forskellige nuancer af gyldengul. Planten bliver kun 15 til 18 cm høj.


Lille og sjælden Ager-morgenfrue

I morgenfrueslægten, Calendula, er der cirka tolv arter, hvoraf vi hovedsageligt dyrker morgenfruen, Calendula officinalis. Der findes dog en anden art i Sverige, både dyrket og til tider vild - nemlig den yndige lille Ager-morgenfrue, Calendula arvensis. Sorten 'Wintersun' har enkelte, gyldengule blomster på forgrenede 40 høje stængler.


Giv dyrkningen et strejf af guld

Morgenfrue er en etårig blomst, der virkelig er værd at dyrke, og som giver blomsterbedet, krukkerne, vækstkasserne eller køkkenhaven et strejf af guld. Vælger du de enkle sorter, sår de villigt sig selv og dukker op med glade ansigter overalt i haven. Vil du ikke have dem lige der, hvor de vælger at spire, kan du nemt flytte de små frøplanter til det ønskede sted, når de er vokset lidt til.

Morgenfrue er en fantastisk snitblomst i store ensartede buketter eller blandet i gruppe med andre sommerblomster eller stauder.

Dyrk morgenfruer, så de kan forgylde have, krukker, vaser og sommerens madlavning.

Impecta Fröhandel

Jordnära
På Impecta Fröhandel delar vi gärna med oss av vår kunskap. Här samlar vi jordnära artiklar om odling och frösådd samt utvalda sorter som vi lyfter fram lite extra under rubriken Veckans frösort. Välkommen till Jordnära – tankar och tips för odlarvänner.

Ugens Frøsort

Barnlig planteglæde

Radisen er en finurlig, lille grøntsag. Frøene når knap at blive dækket med jord, før spirerne vækkes til live indeni. Den utålmodige kan glæde sig over, hvor hurtigt de små, grønne spirer trænger frem i lyset, og fra de første blade er radiserne fyldt med stærke smagsnuancer. Små, runde rødder udvikler sig hurtigt lige under jordoverfladen, og snart stikker den øverste del op over jorden som en lille ø i havet. Når frøene er fra radisen ’Easter Egg’, farves bedet af små øer i rød, gul, hvid, rosa og purpur. Træk et helt bundt op, og føl, hvordan den barnlige glæde ved at dyrke bliver vækket af de fantasifulde rødder i forskellige farver. Charmerende ’Easter Egg’ vækker også haveglæden hos unge gartnere – dyrk radiserne sammen med børn i køkkenhaven, krukker og plantekasser, så kan I høste farvestrålende radiser sommeren lang.

Læs mere
Blomsterbedets storcharmør

Tillad os at præsentere en rigtig charmør fuld af pep og farverige løjer. Valmuen ’Rose Feathers’ tager blomsterbedet med storm og efterlader ingen uberørt med sin ustyrlige, men dog stilsikre frisure. I nuancer fra glamourøs kirsebærrød til romantisk hindbærfarvet samles frynsede, fjeragtige kronblade sig til en utroligt smuk blomst. ’Less is more’ er ikke stilen hos ’Rose Feathers’. Med et glimt i øjet og barnlig livsglæde tiltrækker denne spektakulære valmue sig alles opmærksomhed. Det bedste, vi haveelskere kan gøre, er at slentre ud i haven med en kop kaffe, slå os ned ved siden af blomsterbedets storcharmør og nyde en stund i selskab med den skønhed, naturen har skabt.

Læs mere
Skinnende skyer

Måske er dette begyndelsen på et vidunderligt nyt venskab blandt latyrus. På lange stilke udfolder 'Spencer Nimbus' sine blomster, der minder om regntunge skyer. Elegante sølvhvide kronblade med blåviolet farve langs kanterne, en tone, der ïøvrigt blot bliver dybere i takt med at blomsten modnes. Nimbus er det latinske ord for skyer, der varsler et vejromslag med regn. På en overskyet sommerdag får farveskalaen på 'Spencer Nimbus' en dramatisk karakter, men når solens stråler bryder igennem skydækket, forvandles blomsterne til skinnende skyer i afdæmpede farver. Forspir dine latyrus, eller ærteblomster, som vi også kalder dem, om foråret for at sikre en tidligere blomstring af sommerens mest velduftende og rigtblomstrende etårige skønhed.

Læs mere
Ferskendrømme

Zinnia, med det danske navn frøkenhat, leder tankerne hen på livlig blomstring i farver, som klæder hinanden: Friske rosa, røde, orange og gule blomster står side om side i smuk harmoni fra forsommeren til sidst på efteråret. Nu træder en ny zinnia ind på scenen med blomster i milde toner af ferskenfarvet. Under sommerens blå himmel lyser blomsterne op, mens efterårssolen giver kronbladene en mild, gylden glød. Zinnia ’Zinderella Peach’ springer ud med charmerende, fyldte blomster med en pjusket kvast i midten. Som en sjov kontrast dukker også enkelte almindelige blomster op hist og her i den fluffy ferskendrøm. Dyrk ’Zinderella Peach’ i bede og krukker, og pluk gerne til buketter – der kommer nye blomster hele sommeren igennem.

Læs mere
4.7/5 (5045)
2024-04-18
Meget hurtig og korrekt levering.
- Harriet H
2024-04-18
Gode frø, varieret udvalg, hurtige leveringer.
- Susanne W
2024-04-18
Det bedste frøkatalog jeg kender. Hurtig levering og stort udvalg.
- Gitte L
2024-04-18
Hurtig levering
- Birgitta C
2024-04-18
God kvalitet til gode priser!
- Camilla R
2024-04-18
Tilfreds undtagen dyr fragt
- Karolina L
2024-04-18
Hurtig levering og billige varer! 🙏
- Maritha
2024-04-18
Godt udvalg, nemt at bestille, hurtig levering
- Jörgen E
2024-04-18
God kvalitet og hurtig levering
- Catharina H
2024-04-18
Stort udvalg af grøntsager og blomster til en god pris. Hurtig levering!
- Vera L
2024-04-18
Jeg har ikke modtaget andet end fremragende produkter fra Impecta.
- Margareta F
2024-04-18
God kvalitet og hurtig levering.
- Margareta L
2024-04-18
Fine frø og hurtig levering. Masser at vælge imellem.
- Birgitta H
2024-04-18
Gode produkter og hurtig levering. Lever fuldstændig op til mine forventninger!
- Yvonne
2024-04-18
Et sted, hvor jeg kan finde alt, hvad du kan tænke dig, og hvor der kommer flere nye varer hvert år.
- Nils-Göran H
2024-04-18
Fungerer perfekt
- Hans-inge b
2024-04-18
Hurtigt og nemt. Gode produkter
- Hans B
2024-04-18
Godt sortiment og hurtig levering.
- David F
2024-04-18
Hurtig levering af frø af højeste kvalitet. Jeg er holdt op med at købe frø fra andre leverandører.
- Christine S
2024-04-18
Ja, det er ret godt
- kenneth j
Are you in the right place?
Continue to impecta.dk