Rodfrugter - de gode rødder
Dyrkning og høst af rodfrugter
Rodfrugter er sprængfyldt med energirig næring. Det er nemt at dyrke gulerødder, rødbeder, pastinak, skorzonerrod, radiser og andre rodfrugter i køkkenhaven, vækstkasser eller potter. I forsommeren høstes de delikate første afgrøder, om sommeren og efteråret velsmagende, lidt større rødder, og om efteråret hentes de lagerbestandige rodfrugter for at fylde vinterforrådet op.
Lækkerier sprængfyldt med næring
Vi finder rodfrugter i mange forskellige planteslægter og familier. Arterne er ofte toårige, nogle gange flerårige, men vi dyrker dem som etårige, fordi en sæson er nok til at producere den gode rod. I naturen bruger rodfrugter deres anden sæson til at formere sig ved at sætte blomster og frø.
Mennesket har været meget snedigt i alle de tusinder af år, vi har høstet og spist rødder. Når rødderne vokser i den første sæson, samler de masser af energirige næringsstoffer for at sikre, at den to- eller flerårige plante bliver stærk nok til at overleve vinteren. Når vi høster og spiser det som en etårige, får vi lov til at sætte al den næring til livs.
Sådan sår og dyrker du rodfrugter
Langt de fleste rodfrugter sås direkte på friland, når jorden er varmet op. Læs altid specifikke dyrkningsanvisninger for hver enkelt sort vedrørende tid til såning, sådybde og række- og planteafstand. Når du sår rodfrugter, er det især vigtigt ikke at så for tæt, alternativt skal du tynde godt ud allerede tidligt, når planterne begynder at komme op. Hvis konkurrencen om pladsen under jorden er stor, når roden begynder at gro, kan den miste fart, som den ikke genfinder i løbet af sæsonen.
Hvordan ved jeg, hvornår jorden er varm?
Det siges, at engelske slotsgartnere havde et gammelt trick, der lød sådan her: Hvis du vil vide, hvornår du kan begynde at så, så tag bukserne af og sæt dig på jorden – hvis det føles ikke alt for ubehageligt, er jorden klar til brug. En mere tiltalende måde at mærke om jorden har sat sig, altså er varm nok til at så i, er at samle en håndfuld jord op og mase den rundt i hånden. Hvis jorden let smuldrer og ruller mellem fingrene, er den tørret op og blevet varm nok til at så i.
Rodfrugter dyrkes i muldrig og løs jord. Det er let at forstå i betragtning af, at jorden skal lade en rod gro, uden den skal kæmpe mod kraftig modstand. Gød jorden ordentligt om foråret, inden såning, med staldgødning fra hest eller ko. Har du kompostjord, vil det være en glimrende jordforbedring, men du bør også tilføre noget staldgødning for at hæve jordens næringsindhold rigtigt.
Rodfrugter kan både dyrkes på friland og i dyrkningskasser eller pallekraver og store potter. Dyrker du i kasser eller potter, er det vigtigt at tænke på at have en dybde, der passer til den pågældende sort.
Lad os se nærmere på vores mest almindelige rodfrugter.
GULERØDDER Der er masser af gode, smukke og sjove sorter af gulerødder at vælge imellem. På vores breddegrader opdeler vi gulerødder i tidlige og sene sorter. Sommergulerødder kaldes dem, der vokser hurtigt og giver en tidlig, sprød høst. Sommergulerødder skal helst høstes, når de er klar - de har det ikke godt af at stå længe i jorden, og de egner sig heller ikke specielt godt til opbevaring. Så i flere omgange for adgang til spæde gulerødder hele sommeren. Efterårs- eller vintergulerødder vokser lidt langsommere og høstes først sidst på sommeren og om efteråret. Disse sorter kan forblive i jorden i lang tid, og når de først er høstet, kan de opbevares i flere måneder.
RADISER Såning af radiser er perfekt til de utålmodige. Frøene spirer på blot et par dage, og den første høst kan forventes allerede efter få uger. Radiser er et frisk produkt, der høstes og spises frisk og ikke med henblik på længere opbevaring. Så radiser i omgange hele sommeren, hvor du har plads og nyd godt af en lang høst.
Beskyt frøsåningen med fiberdug
Det er godt at beskytte såningen af rodfrugter med fiberdug i starten, dels for at øge varmen nær jorden og dels for at beskytte de små frøplanter mod skadedyr. Fiberdug slipper vand og lys igennem.
RØDBEDE Det er vigtigt ikke at så rødbeder for tidligt. Oplever frøene, at jorden er kold, bliver de stressede og sender en plante op, der hurtigt vil blomstre, eller går i stok, som man også siger. Vent derfor gerne lidt ekstra med især rødbeder til slutningen af maj, begyndelsen af juni. Bortset fra det er rødbeder nemme og sjove at dyrke. Når den grønne top kommer op, kan du høste et par blade hist og her og blande salaten i. Tag ikke for mange – bladene er nødvendige for at samle næring til rødderne. Når rødderne er vokset, høster man først sarte forårs-rødbeder og fortsætter så med at høste hele sommeren og et stykke ind i efteråret. Den sidste høst inden det fryser, er fremragende til opbevaring til vinterens behov.
PASTINAK Frø af pastinak kan spire lidt ujævnt, og generelt har de en dårligere spireevne end de fleste andre rodfrugter. Så derfor i klynger med flere frø og tynd ud, når du ser, hvor mange planter der kommer op. Du kan lade klyngerne vokse i temmelig lang tid og kun tynde ud, når små pastinakker er blevet dannet. Tynd ud og nyd de små, møre rødder som forårsgrøntsager. Lad én plante pr. klynge vokse videre til langt ind i efteråret, gerne indtil den første rigtige kulde, som giver pastinakken en sødere smag.
MAJROE Efter at være blevet lidt glemt, har majroerne fået en velfortjent renæssance. Majroer er nemme at dyrke. Skær lidt af den grønne top af og brug i salat. Gerne forskellige sorter og i et par omgange i løbet af sæsonen. Nogle sorter smager bedst, når de høstes, når roden er ung, mens andre kan blive i jorden i lang tid og også opbevares i en kortere periode om efteråret.
KINARADISE En slægtning til radisen finder vi i kinaradisen. Den bliver meget større og har en lidt skarpere smag end radisen. Radiser må ikke sås for tidligt, da det øger risikoen for, at de går i stok.
HAVREROD I mange lande, hvor der dyrkes havrerod i højere grad end her, ses den som en rigtig delikatesse, og kaldes nogle gange for en vegetarisk østers. Roden høstes sidst på efteråret, om vinteren eller endda i det tidlige forår efter såning. En god gang frost gør den fine smag endnu bedre. Bladene smager sødt og kan af og til høstes til at drysse over salaten.
SKORZONERROD En anden rod, der længe har haft status som en ægte delikatesse, er skorzonerrod eller aspargesrod, fordi den også kaldes fattigmandsasparges. Ligesom havreoden høstes aspargesrod sidst på efteråret, om vinteren eller endda i det tidlige forår efter såning.
KÅLROE Kålroe eller kålrabi kan sås direkte i maj-juni eller forkultiveres indendørs i marts-april. Høst tidligt for at nyde spæde rødder og derefter kontinuerligt hele sommeren. Lad kålrabirødderne stå til sent på efteråret, hvis de skal vinterlagres.
RODSELLERI For at have tid til at få pæne rødder, bør rodselleri forkultiveres indendørs tidligt på året, i februar-marts. Plant ud om foråret. Væksten er ofte meget kraftig, og bladene kan fra tid til anden høstes og spises som stangselleri. Gød lidt ekstra i løbet af sæsonen med hønsegødning eller nældevand.
RODPERSILLE Hvis du smager på bladene på en rodpersille, er det ikke svært at forstå valget af navn til denne letdyrkede rod. Både blade og rod har en tydelig smag af persille. Rødderne høstes så sent som muligt eller tidligt det følgende forår.
Så rodfrugter om efteråret
Mange rodfrugter kan sås sidst på efteråret eller i den tidlige vinter. Så begynder frøet at vokse tidligt i næste sæson, og du får en tidlig høst. Gode at så på denne måde er gulerod, rodpersille, skorzonerrod, havrerod og pastinak.
Rodfrugter næsten hele året rundt
For dem, der dyrker forskellige arter og sorter af rodfrugter, er der adgang til egne grøntsager stort set hele året rundt. I forsommeren er det tid til de spæde udgaver, om sommeren og efteråret nydes de voksende rødder, efterhånden som vi høster dem, og inden vinteren kan vi opbygge et lager, der holder i flere måneder. I køkkenet kan vi bruge rodfrugter friske, syltede, stegte, kogte, grillede og bagte. Det er ikke uden grund, at rodfrugter kan kaldes rigtige superfrugter.
Impecta Fröhandel
