Et blomstrende kunstværk
Papaver rhoeas
Kornvalmue 'Mother of Pearl'
Fine noter af store, enkle blomster i støvet antik lilla, mild pastelrosa og tordenlilla med sølvaccenter. Letdyrket sommerblomst til havebede og blomsterenge.
Papaver rhoeas
Fine noter af store, enkle blomster i støvet antik lilla, mild pastelrosa og tordenlilla med sølvaccenter. Letdyrket sommerblomst til havebede og blomsterenge.
For dig, der endnu ikke har prøvet sareptasennep 'Crimson Red', venter en dejlig opdagelse. Hvis den elegante peberagtige og krydrede aroma skulle beskrives med en farve, ville den sandsynligvis være dyb rød, ligesom farven på de smukke fligede blade hos 'Crimson Red'. Smagen er netop krydret - uden at være påtrængende, men oplevelsen i ganen er mild på trods af intensiteten. Når du først har opdaget en grøntsag, der både er let at dyrke, sund og lækker, ville det så ikke være ren lykke at have adgang til den hele tiden? Med 'Crimson Red' finder du netop lykken, da denne velsmagende sareptasennep kan høstes året rundt. Dyrk den udendørs om sommeren og i vindueskarmen, når kulden kommer - så er du altid sikret en elegant farve og god smag til alle dine salater.
Radisen er en finurlig, lille grøntsag. Frøene når knap at blive dækket med jord, før spirerne vækkes til live indeni. Den utålmodige kan glæde sig over, hvor hurtigt de små, grønne spirer trænger frem i lyset, og fra de første blade er radiserne fyldt med stærke smagsnuancer. Små, runde rødder udvikler sig hurtigt lige under jordoverfladen, og snart stikker den øverste del op over jorden som en lille ø i havet. Når frøene er fra radisen ’Easter Egg’, farves bedet af små øer i rød, gul, hvid, rosa og purpur. Træk et helt bundt op, og føl, hvordan den barnlige glæde ved at dyrke bliver vækket af de fantasifulde rødder i forskellige farver. Charmerende ’Easter Egg’ vækker også haveglæden hos unge gartnere – dyrk radiserne sammen med børn i køkkenhaven, krukker og plantekasser, så kan I høste farvestrålende radiser sommeren lang.
Tillad os at præsentere en rigtig charmør fuld af pep og farverige løjer. Valmuen ’Rose Feathers’ tager blomsterbedet med storm og efterlader ingen uberørt med sin ustyrlige, men dog stilsikre frisure. I nuancer fra glamourøs kirsebærrød til romantisk hindbærfarvet samles frynsede, fjeragtige kronblade sig til en utroligt smuk blomst. ’Less is more’ er ikke stilen hos ’Rose Feathers’. Med et glimt i øjet og barnlig livsglæde tiltrækker denne spektakulære valmue sig alles opmærksomhed. Det bedste, vi haveelskere kan gøre, er at slentre ud i haven med en kop kaffe, slå os ned ved siden af blomsterbedets storcharmør og nyde en stund i selskab med den skønhed, naturen har skabt.
Måske er dette begyndelsen på et vidunderligt nyt venskab blandt latyrus. På lange stilke udfolder 'Spencer Nimbus' sine blomster, der minder om regntunge skyer. Elegante sølvhvide kronblade med blåviolet farve langs kanterne, en tone, der ïøvrigt blot bliver dybere i takt med at blomsten modnes. Nimbus er det latinske ord for skyer, der varsler et vejromslag med regn. På en overskyet sommerdag får farveskalaen på 'Spencer Nimbus' en dramatisk karakter, men når solens stråler bryder igennem skydækket, forvandles blomsterne til skinnende skyer i afdæmpede farver. Forspir dine latyrus, eller ærteblomster, som vi også kalder dem, om foråret for at sikre en tidligere blomstring af sommerens mest velduftende og rigtblomstrende etårige skønhed.